Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/havefotografi.dk/public_html/wordpress/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5892
Signe Goldmann | Havefotografi
Havefotografi – vis udviklingen

Havefotografi – vis udviklingen

De fleste havefolk synes, det er interessant at se, hvordan en have udvikler sig. Det kan f.eks. være udviklingen hen over året, eller udviklingen fra man starter med at omlægge en del af haven, til man har det færdige resultat.

Samme sted, vinkel og holdepunkter

Effekten bliver størst, hvis man kan tage billederne fra stort set samme sted og vinkel, og at man samtidig sikrer sig, at der er nogle faste og gennemgående elementer (træer, hække, bygninger ol.), der går igen – og at de også er placeret nogenlunde samme sted på billederne. Når man har de faste holdepunkter, vil alt det, der har forandret sig, stå endnu tydeligere frem, når man ser billederne sammen.

Eksemplet her er fra min egen baghave, hvor man kan se forskellen på, hvordan den ser ud en tåget og råkold januardag, en snervejrsdag i marts og en lun sommerdag i starten af juni. Som man kan se, er kameravinklen ikke fuldstændig identisk, men det, at man kan se, at der er nogle af de samme gennemgående elementer (de samme træstammer i venstre side, det samme træ i midten, samme form på bedene/græsseplænen) gør, at man alligevel hurtigt kan genkende dem og orientere sig i billederne.

Hvis det var lykkedes mig at fange præcis samme vinkel, ville effekten selvfølgelig have været endnu større, men det er ikke altafgørende for, at det kan fungere.

Tænkt over begge billeder fra starten

Hvis man ved, at man kommer tilbage til den samme have på en anden årstid, eller når et nyt projekt står færdigt, så kan det være en rigtig god ide på forhånd at overveje, hvilke billeder og vinkler, der kunne være interessante både på det ene og det andet tidspunkt.

Hvis man f.eks. vil vise, hvordan et bed udvikler sig over året, så skal man sørge for, at vinklen og udsnittet ikke bare fungerer, når man tager det første billede af små vintergækker og erantis, men at det også kan fungere, når der senere står 1 meter høje blomstrende stauder, så man f.eks. ikke får valgt et udsnit, hvor man kapper hovedet af stauderne, eller en vinkel, hvor der i mellemtiden er vokset andre planter frem i forgrunden, som blokerer for motivet.

Eksempler på forskellige udsnit

De to billeder her viser det præriebed, jeg er igang med at anlægge i min have. Her har jeg valgt et udsnit, der viser, at de småtræer/buske, der stod her er blevet fjernet, og derfor har de også fået plads på billederne.
Fra denne vinkel fungerer både drivhuset og kanten af det hvide rækværk på min veranda nederst til venstre i billedet som fast holdepunkt.
Hvis buskene nu ikke var så vigtige for historien, men jeg primært ønskede at fokusere på, hvordan bedet blev anlagt, så ville jeg formentlig vælge en beskæring, hvor det primært var bedet, der var i fokus (og buske og baggrundt delvist blev beskåret væk).

Det kan nogle gange være svært præcist at forudse, hvad man kan få brug for at udsnit og vinkler senere, så et godt råd er, at tage lidt forskellige billeder for at være dækket ind. Hvis billederne primært skal bruges på nettet, kan de desuden tåle at blive beskåret en del, så tag evt. et par billeder med et større udsnit end det, du regner med at skulle bruge, så du er på den sikre side. Så er der også plads til, at du kan komme tilbage et par år senere, hvor træer og buske måske er vokset så meget, eller et nyt drivhus eller en pergola er kommet til, at pladsen nu faktsik bliver fyldt ud.

Det er ikke alt, man kan forudse, men man kan som sagt komme rigtig langt, hvis man sørger for at gøre sig nogle tanker på forhånd. Og det bliver både sjovere for en selv og andre, at genopleve udviklingen gennem billederne, hvis de nogenlunde matcher hinanden.

Havefotografering – forgrund som indramning

Havefotografering – forgrund som indramning

Når jeg fotograferer haver, bruger jeg ofte forgrunden til at indramme mit hovedmotiv. Det kan både være med til at give noget dybde i billedet og samtidig guide øjet hen på det, jeg synes, er det vigtige.

Jeg faldt over en serie af billeder, jeg tog i Birkegårdens Haver i sensommeren og efteråret 2016 (dels til en artikel og dels i forbindelse med et kursus, jeg holdt i haven). Da jeg nu så billederne igennem igen, slog det mig, hvor mange gange jeg faktisk benyttede mig af forgrunden som en indramning af motivet. Det er der nu kommet dette indlæg ud af med nogle af billederne og ikke mindst mine overvejelser og tanker omkring dem.

Samme billede – forskellige beskæringer

Det mest oplagte eksempel på at bruge forgrunden til at indramme et billede er nok dette, hvor jeg har brugt indgangen gennem hækken. På billedet til højre har jeg for at illustrere forskellen beskåret det samme billede, så man ikke længere ser hækken.

Det, der ligger indenfor rammen, kommer til at virke noget mere rodet, når det står alene, og jeg ville formentlig ikke have taget billedet, hvis det ikke havde været for hækken.

Men når hækken kommer med, giver det automatisk noget mere ro og dybde i billedet. Frem for at øjet søger rundt for at finde ud af, hvilke detaljer der egentlig er interessante, så vil man nok i højere grad opfatte, at det er haverummet som helhed, der er i fokus og ikke mindst overgangen til haverummet.

Det at stien er med (og er så lys i forhold til resten), bidrager også til at trække ens opmærksomhed videre ind i billedet, og måske er det også med til at vække en nysgerrighed for, hvad man mon mere vil få at se, på den anden side af hækken. Derfor synes jeg heller ikke, at det gør helt så meget, at de enkelte detaljer indenfor rammen måske isoleret set kan virke lidt rodede. Men det ville formentlig have gjort billedet bedre, hvis det inden for rammen også havde været mere roligt og fokuseret.

Da jeg tog dette billede, synes jeg, at de tykke stammer i hver side og de formklippede kugler i bunden var med til at indramme dammen og tangen med den japanske granit-lanterne

Jeg sørgede desuden for, at spejlingen af lanternen ikke ramte rammen.

I den redigering, jeg valgte, blev forgrunden meget mørk. I dag havde jeg nok valgt at lysne den lidt, så man kunne fornemme lidt flere detaljer, da det også bidrager til helheden. Det er dog vigtigt, at den ikke tiltrække sig alt for meget opmærksomhed, da den primært skal fungere som indramning – og jo mørkere og mere uskarp den er, des mere diskret virker den typisk også.

For at illustrere hvilken effekt forgrunden giver, har jeg nu efterfølgende lavet en tættere beskæring af det samme billede, hvor jeg har skåret forgrunden væk. Som man kan se, forandrer det stemningen og udtrykket i billedet. Personligt synes jeg, at forgrunden er med til at give billedet mere dybde og en følelse af at man kigger ind i billedet. 

Hvis det oprindeligt havde været mit ønske at taget billedet uden at få træerne med i forgrunden, havde jeg nok valgt at gå lidt tættere på, så jeg bl.a. kunne få spejlingen af lanternen med på billedet.

Samme motiv – forskellige forgrunde

Dette springvand er placeret i sit eget lille havehum omkranset af buske. Når man kommer til det via en af de stier, der føre ind i haverummet, vil buskene automatisk fungere som en form for indramning af springvandet.

Hvis jeg ønskede at vise hele springvandet, ville jeg være nødt til at gå tættere på, så jeg var fri af buskene, og jeg ville skifte til et objektiv med mere vidvinkel. Men ved at tage det fra stien med buskene på hver side, får man på den anden side en bedre fornemmelse af, at det netop står i sit eget lille haverum, som man kigger ind i.

Her er det samme motiv – eller næsten samme motoiv. På det første billede var det hele springvandet, der var fokus på, mens det her primært er figurerne.

Selvom jeg sagtens kunne have taget billedet uden at få noget af buskene med (også uden at skulle skifte til vidvinkel), så valgte jeg bevidst at bruge bladene i forgrunden til at indramme motivet.

Ud over at denne indramning er med til at guide øjet, så man ikke er i tvivl om, at det er figurerne, der er det væsentlige i billedet, så synes jeg samtidig, at det er med til at give en større intimitet – som om man i al hemmelighed står og belurer deres interaktion gennem et kighul i busken.

I modsætning til det første billede, får man dog ikke et nær så godt indtryk af, hvordan springvandet er placeret i haverummet.

Det her er selvfølgelig kun nogle få eksempler, men jeg håber, det alligevel kan give nogle ideer til, hvordan man aktivt kan bruge forgrunden til at indramme sit motiv.

Havefotografering – det smukke morgenlys

Havefotografering – det smukke morgenlys

Når man fotograferer haver, er lyset utrolig vigtig for den stemning, man vil fange, og et af mine absolutte yndlingstidspunkter er tidlige morgener.

For det første, fordi de lave stråler fra den opgående sol ikke er nær så hårde og kontrastfyldte, som de bliver senere på dagen. Det giver et meget blødere udtryk.

For det andet, så gør den skrå vinkel, at strålerne fremhæver former og strukterer, på en anden måde. Og de kaster både længere og blødere skygger.

Og for det tredje, så er der ofte lidt rester af dis i dagens første timer. Morgensol og dis i modlys er en af de smukkeste kombinationer, fordi solstrålerne aftegner sig i disen, når der er vekslen mellem sol og skygge, som f.eks. mellem træernes grene.

Og så er det i øvrigt også min erfaring (om der er videnskabneligt belæg for det, ved jeg ikke), at der oftere er sol om morgenen, også selvom det senere bliver mere overskyet. Nogle gange kan det nærmest virke som om, at solen, når den er lige over horisonten, når at titte frem under skyerne.

Hvis man planlægger, at man skal fotografere en have, kan det derfor være en god idé at stå rigtig tidligt op. De billeder jeg viser her, er dog fra min egen baghave, hvilket jo gør det lidt lettere at være på pletten.

En enkel ulempe ved det meget tidlige lys er, at det ofte kan være nødvendigt med et stativ til kameraet, hvis man gerne vil have en større dybdeskarphed. Da der ikke er så meget power på solen endnu, kræver det lidt længere lukketider, og man risikerer derfor lettere, at billedet bliver rystet.

Meget af det samme gør sig i øvrigt gældende for det lave bløde lys sidst på dagen – med undtagelse af morgendisen.

Havefotografi – vis udviklingen

De fleste havefolk synes, det er interessant at se, hvordan en have udvikler sig. Her er et par overvejelser om, hvordan man kan sikre sig gode billeder af udviklingen.

Havefotografering – mange vinkler

Havefotografering – mange vinkler

Når jeg skal fotografere en have, forsøger jeg at få så mange forskellige vinkler som muligt, fordi de tilsammen er med til at fortælle forskellige dele af historien – og også meget gerne vinkler, som man ikke normalt ser.

Billederne her er fra en lille fælles byhave, der ligger i et indhak mellem nogle typiske ældre københavner-kareer på Østerbro.

Set udefra:

Kamera-indstillinger: blænde: f/6.3, lukketid: 1/50, ISO 100, brændvidde: 24 mm.

Når man kommer gående forbi på fortorvet, vil det typisk være dette syn, der møder en, da kameraet ca. er holdt i normal øjenhøjde. Men det fortæller kun en del af historien om denne lille have.

Hvis man til gengæld vælger at fotografere den fra frøperspektiv, så får man fortalt en anden historie.

Kamera-indstillinger: blænde: f/6.3, lukketid: 1/200, ISO 100, brændvidde: 24 mm.

Der er stadig den forbipasserendes perspektiv, hvor haven bliver set udefra, fra fortorvet, men nu får man en anden fornemmelse af, hvordan haven relaterer sig til de høje huse, den er omgivet af. Pga. perspektivet (og vidvinkel – brændvidde på 24mm), kommer haven også til at virke forholdsvis større i billedet, mens husene bliver smallere foroven.

Da man som forbipasserende formentlig sjældent vil lægge sig på fortorvet for at betragte haven, er denne vinkel også med til at give et anderledes perspektiv på haven, end man normalt vil se, hvilket også ofte vil gøre billedet mere interessant i sig selv

Set indefra:

Kamera-indstillinger: blænde: f/1.8, lukketid: 1/1000, ISO 100, brændvidde: 85 mm.

Bevæger man sig ind i haven får man igen et andet perspektiv. Her fornemmer man gaden i baggrunden, men pga. den lille dybdeskarphed (blænde 1.8) er det ikke den, der er i fokus. Min hensigt med billedet var at fortælle, at man har bevæget sig ind i denne lille oase – og selvom man fornemmer byen/gaden, så er man også tilbagetrukket fra den.

Hvis man helt vil glemme byen, kan man vælge kun at fokusere på udvalgte elementer i haven, som man f.eks. kan se her. 

Kamera-indstillinger: blænde: f/1.8, lukketid: 1/500, ISO 100, brændvidde: 85 mm.

Kamera-indstillinger: blænde: f/1.8, lukketid: 1/400, ISO 100, brændvidde: 85 mm.

Set oppefra:

Kamera-indstillinger: blænde: f/9, lukketid: 1/30, ISO 220, brændvidde: 30 mm.

Det er stort set altid interessant at se en have fra andre vinkler, og ser man den oppefra, vil det også typisk give et rigtig godt overblik over de forskellige elementer i haven, og hvordan de er placeret i forhold til hinanden.

Hvis man ikke har en drone, kan det ofte være en svær vinkel, men lige i dette tilfælde kan man som her tage billedet fra en af de øverste lejlighedder. I denne lille byhave er vinklen oppefra desuden en at de vinkler, som beboerne selv meget ofte ser haven fra – selvfølgelig med variationer, da der er forskel på udsigten fra lejlighed til lejlighed.

Selvom man ikke altid kan komme så højt op, så kan man mange gange opnå et bedre overblik ved at finde et højt punkt i haven eller stille sig på noget, og måske endda evt. løfte kameraet op over hovedet og fyre et par skud af i håb om at autofokus får ramt rigtig.

Vinklen er afgørende for fortællingen

Hvis man kun har mulighed for at vise et enkelt billede, så er det afgørende for fortællingen, hvilken vinkel man vælger – om det er udefra eller indefra, om det er følelsen af at kunne gemme sig i en grøn oase, eller om det er for at give overblik over havens forskellige elementer.

Har man mulighed for at bruge flere billeder til at fortælle historien, så vil de mange vinkler til gengæld bidrage til at give flere facetter på den samlede fortælling om haven.

Havefotografi – vis udviklingen

De fleste havefolk synes, det er interessant at se, hvordan en have udvikler sig. Her er et par overvejelser om, hvordan man kan sikre sig gode billeder af udviklingen.

Fang bierne

Fang bierne

Jeg skulle bruge et billede af bier til en artikel. Bier er hurtige, så hvis de skulle være skarpe, var det nødvendigt at bruge en hurtig lukketid, så jeg kunne fastfryse dem i luften. Samtidig ønskede jeg at få baggrunden meget sløret ved at bruge en meget lille dybdeskarphed (åben blænde lavt blændetal).

Jeg havde dog også en idé om, at der skule være flere bier med på billedet, så med den meget lille dybdeskarphed, var de nødt til at befinde sig i præcis samme afstand fra kameraet, for at de begge ville være i fokus.

Kamera-indstillinger: blænde: f/3.2, lukketid: 1/640, ISO 100, brændvidde: 105 mm (objektiv: Nikon 105mm micro)

Nu er bier ikke så lette at instruere, så det tog en del forsøg, før det til sidst lykkedes mig at fange dette billede, hvor den ene bi er fastfrosset i luften og den anden bi befinder sig i samme afstand, så den også er skarp.

Jeg burde nok have brugt en hurtigere lukketid, for der var en del billeder jeg måtte sortere fra pga. bier der blev for uskarpe, fordi de nåede at bevæge sig for meget.

Her kan man i øvrigt se, hvordan billedet kom til at se ud i den beskæring, som grafikeren valgte at bruge i artiklen.

Artiklen er fra magasinet VoresVilla september 2017. Hvis du vil se resten af artiklen, hvor der også er flere billeder, kan hele bladet læses i elektronisk form her – artiklen starter på side 57.

Fang bierne

Bier er hurtige, når de er på vingerne, og udfordringen blive ikke mindre, når man gerne vil have flere skarpe bier på billedet og samtidig en lille dybdeskarphed.

For hvide vintergækker

Hvide blomster i solen kan være en udfordring. Hvordan undgår man, at det hvide bliver alt for overbelyst – eller at baggrunden i stedet bliver at for mørk