Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/havefotografi.dk/public_html/wordpress/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5892
Havefotografi.dk | Havefotografi

Om Havefotografi.dk

  • Formål

  • Kommentarer og debat-tone

  • Reklamer

  • Sponsoredere indlæg

  • Rettigheder

Formålet med Havefotografi.dk

Mødested for have-foto-interesserede

Formålet er først og fremmest at skabe et sted, hvor vi der interesserer os for have- og blomsterfotofrafering kan mødes og dele vores interesse.

Der er have-blogs, der af og til skriver om fotografering, og der er foto-blogs, der af og til skriver om haver og blomster.

Jeg savnede et sted, som udelukkende var dedikeret til have- og blomsterfotografering, hvor man kunne mødes med ligesindede.

Dele have-foto-glæden

Det er meget sjovere, når man har nogen at dele sin interesse med – og det gør det meget lettere at bevare gejsten, når man har et fællesskab omkring det og kan inspirere hinanden.

Jeg forestiller mig, at en del af fællesskabet kommer til at foregå på facebooksiden, men hjemmesiden her giver et godt fundament som et sted, hvor jeg kan dele længere artikler, afholde fotokonkurrence mm. Samtidig er billedkvaliteten her langt bedre end på Facebook.

Dele erfaringer

Jeg får ofte spørgsmål til, hvordan man kan blive bedre til at tage have- og blomsterbilleder, og om jeg har gode råd.

Jeg vil meget gerne dele ud af mine erfaringer, så andre kan lade sig inspirere – og jeg lytter gerne til andres erfaringer, så jeg også hele tiden selv kan blive dygtigere.

Annoncere kurser, foredrag og ture

Jeg holder løbende workshops og foredrag om have- og blomsterfotografering, og fremover vil jeg også annoncere dem på siden her.

Jeg overvejer desuden at lave mindre have-foto-ture, hvis der er stemning for det.

Kommentarer og debat-tonen

Ingen reklamer i kommentarerne

Man er velkommen til både at omtale og linke til forskellige produkter, hvis det er relevant i forhold til den debat, der kører. Hvis jeg vurderer, at en kommentar mere har karakter af decideret reklame, vil den dog blive slettet.

Hold en god tone i debatren

Jeg har aldrig været ude for, at det var et problem, men hvis jeg oplever kommentarer, der kan virke stødende, vil de blive slettet. Det gælder i øvrigt også debatten på Facebook-siden: Havefotografi.

Reklamer og sponsorerede indlæg

Ingen reklamer på siden, men …

Jeg ønsker ikke at siden skal plastres til med mere eller mindre irrelevante blinkende reklamer. 

Men hvis der f.eks. er produkter eller andet, der er relevant for siden, så er jeg dog meget åben.

Det samme gælder selvfølgelig, hvis man ønsker at sponsere præmier til en foto-konkurrence ol. – så vil der selvfølgelig være en omtale af præmierne og sponsoren.

Sponsorerede indlæg

Jeg skriver gene sponsorerede indlæg, hvis produktet er relevant i forhold til havefotografi.

Det kunne f.eks. være anmeldelser, men det kunne også være have-relaterede produkter, som jeg tog billeder af og efterfølgende skrev et “Bag om billedet”-indlæg om.

Jeg skriver dog kun om produkter, jeg selv føler, jeg kan stå inde for – og det vil altid fremgå tydeligt, hvis indlægget er sponroreret.

Rettigheder

Aller rettigheder tilhører skribent/fotograf

Signe Goldmann er den primære skribent og fotograf på Havefotografi.dk, så med mindre det specifikt er nævnt, at det er en anden skribent eller fotograf, så tilhører alle rettigheder hende.

Det er ikke tilladt at bruge hverken tekst eller billeder i andre sammenhænge, uden forudgående aftale. 

Man er dog meget velkommen til at dele et indlæg via link f.eks. på sociale medier.

Gæste-skribent/fotograf

Rettigheder til tekst og billeder tilhører skribenten/fotografen, men Havefotografi.dk har ret til at bruge det til omtale af indlægget, og har ret til at have indlægget liggende i et ubegrænset tidsrum

Foto-kunkurrencer

Man må selvfølgelig kun uploade billeder, man selv har taget og har rettighederne til, og man har selv ansvaret for at f.eks. personer på billedet har givet deres tilladelse til, at det kan bruges.

Selvom man uploader et foto til en foto-konkurrence på Havefotografi.dk, så har man fortsat alle rettigheder til billedet.

Det vil dog være sådan, at man giver lov til at billedet kan bruges i forbindelse med omtale af konkurrencen både her på siden og i andre medier – f.eks. på sponsorens hjemmeside. 

Hvis en sponsor i nogle tilfælde også vil have mulighed for at bruge billedet i andre sammenhænge, vil det fremgå tydeligt.

Share This