Er der stemning for små foto-konkurrencer?

af | 1 dec. 2017

Jeg har tænkt mig at lave nogle små foto-konkurrencer her på siden – f.eks. en gang om måneden med skiftende temaer indenfor haver og blomster, der passer til årstiden – det kunne være “Forårsbebudere”, “Roser”, “Bierne og blomsterne”, “Efterårsblade” osv.

Synes du, det kunne være sjovt at være med i små foto-konkurrencer og rende rundt med kameraet i haven for at prøve at fange det næste vinderbillede?

Det er heller ikke usandsynligt, at jeg kunne finde nogen, der har lyst til at sponsere nogle præmier til vinderne. Men jeg ville lige høre, om der var stemning for det, før jeg går videre med ideen.

Praktisk ville det være sådan, at man selv kan uploade sit billede til konkurrencen (der er udviklet nogle meget enkle og brugervenlige løsninger). Billederne vil selvfølgelig ikke kunne blive brugt til andet, uden det er aftalt.

Man kan dels have nogle løsninger, hvor alle kan stemme på det billede, de bedst kan lide (hvilket giver en stor fordel til dem, der har mange venner på Facebook :-)), men man kan også vælge at have et dommerpanel, som træffer beslutningen – man kunne måske endda kombinere det eller veksle.

Hvad synes du? Er det noget, du selv kunne have lyst til at deltage i?

11 Kommentarer

  1. Marianne Ellegaard Kay

    Det er en rigtig god, sjov og inspirerende ide. Jeg har kun mit mobilkamera men nyder i høj grad andres billeder

    Svar
    • Signe Goldmann

      Det er jeg glad for, at du synes Marianne
      Da billederne jo ikke skal bruges til at blive trykt i store størrelser, betyder det ikke helt så meget, hvad det er for et kamera – og man kan også sagtens tage gode billeder med et mobilkamera 🙂
      Kh
      Signe

      Svar
  2. Lisbeths Haveblog

    Lyder sjovt. Jeg vil gerne være med, hvis det er et dommerpanel, der forholder sig til både opgaven og fotografiet på en gang.

    Svar
    • Signe Goldmann

      Hej Lisbeth
      Jeg er glad for, at du har lyst til at være med – og mage tak for feedback 🙂
      Kh
      Signe

      Svar
  3. Inge Selling Jensen

    Jeg vil også gerne være med. Syntes bedst om et dommerpanel, som kan forholde sig til både teknik, komposition og stemningen i fotoet.

    Svar
    • Signe Goldmann

      Hej Inge
      Det er noteret – og tak for feedback 🙂
      Kh
      Signe

      Svar
  4. Ria

    Jeg vil gerne være med til en lille konkurrence
    Synes at et dommerpanel er at foretrække, da alle så får en lige chance.

    Svar
    • Signe Goldmann

      Hej Ria
      Mange tak for din feedback 🙂
      Kh
      Signe

      Svar
  5. Anette Krogh Pedersen

    Rigtig god ide, jeg vil gerne være med. Jeg stemmer også for et dommerpanel.

    Kærlig hilsen Anette

    Svar
    • Signe Goldmann

      Dejligt Anette
      Det lyder jo som om, at jeg skal have sammensat et dommerpanel hurtigst muligt 🙂
      Knus
      Signe

      Svar
  6. Emm

    Vilken fin inspiration för min rabatt, här öster om Öresund, som ska skapas när väl vintern blir till vår. Jag har kransveronika, clematis och buddleja som snart ska i jorden. Dina proffsiga bilder från rabatten från Österbro gav mig idén till att ta med vit stockros i sommar …eller kanske nästa år…
    Nu hoppas vi att vintern släpper taget!
    Sedan vill jag lära mig blicken för att fotografera blommor. På gensyn!

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Havefotografi – vis udviklingen

De fleste havefolk synes, det er interessant at se, hvordan en have udvikler sig. Her er et par overvejelser om, hvordan man kan sikre sig gode billeder af udviklingen.

Share This