Når man fotograferer haver, er lyset utrolig vigtig for den stemning, man vil fange, og et af mine absolutte yndlingstidspunkter er tidlige morgener.

For det første, fordi de lave stråler fra den opgående sol ikke er nær så hårde og kontrastfyldte, som de bliver senere på dagen. Det giver et meget blødere udtryk.

For det andet, så gør den skrå vinkel, at strålerne fremhæver former og strukterer, på en anden måde. Og de kaster både længere og blødere skygger.

Og for det tredje, så er der ofte lidt rester af dis i dagens første timer. Morgensol og dis i modlys er en af de smukkeste kombinationer, fordi solstrålerne aftegner sig i disen, når der er vekslen mellem sol og skygge, som f.eks. mellem træernes grene.

Og så er det i øvrigt også min erfaring (om der er videnskabneligt belæg for det, ved jeg ikke), at der oftere er sol om morgenen, også selvom det senere bliver mere overskyet. Nogle gange kan det nærmest virke som om, at solen, når den er lige over horisonten, når at titte frem under skyerne.